Digitale teknologier og transfer

I undervisningsgang 5 var emnet digitale teknologier og transfer.

Jeg har oprettet en padlet, som jeg vil bruge til at opsamle elevernes besvarelser af skolepraktikopgave 1. Denne opgave stilles i slutningen af skoleperiode 1, eleverne løser opgaven i praktikken og der arbejdes videre med elevernes besvarelser i skoleperiode 2.

Refleksioner over dagens asynkrone online forløb

Det har været lærerigt at bruge Illeris ideer ift. egen undervisningspraksis og sætte det i relation til mine daglige udfordringer. Det har været spændende at læse min peer's blogindlæg og se hvordan Illeris ideer er blevet taget op der.
Jeg har reflekteret over min egen praksis i og med, at jeg skulle sætte mine egne læringsmæssige udfordringer ift. digitale teknologier. Det har været rart, at have tid til at fordybe sig og reflektere over egen praksis, det er der ikke meget tid til i en travl hverdag. Derfor er jeg vild med at være startet på uddannelse og håber at det er med til at forandre noget af min praksis.
Jeg har i dette asynkrone online forløb savnet de diskussioner vi havde i klasserummet første undervisningsgang og underviserens gennemgang af teorien. Det sætter altid andre tanker igang, at få dagens "lektie" gennemgået i klasserummet.
Jeg er blevet fortrolig med at arbejde med min blog, da jeg har skulle poste tre indlæg idag, hvilke har været godt.

Kan digitale teknologier løse undervisningsdidakstiske udfordringer?

Jeg vil i dette indlæg komme med bud på hvordan digitale teknologier kan dæmme op for nogle af de læringsmæssige udfordringer som beskrevet i mit tidligere indlæg https://mathildesdigiblog.blogspot.dk/2018/01/min-egen-undervisningspraksis-med.html.

I forhold til indholdsdelen som indeholder elevernes viden, forståelse og færdigheder, tænker jeg at digitale teknologier, vil kunne dæmme op for nogle af de udfordringer, som jeg oplever som underviser. Jeg oplever store faglige forskelle mellem mine elever. Jeg har flere tosprogede elever, som kæmper med det danske sprog og specielt det skriftlige giver dem store udfordringer. På pædagogisk assistent uddannelse skal eleverne skrive 5-6 skriftlige projekter på 3-7 sider. Jeg kunne godt tænke mig, at eleverne ikke skulle lave så mange skriftlige projekter. I stedet kunne man konvertere nogle af de skriftlige projekter om til projekter, hvor eleverne ”gør” teorien. Jeg har med stor succes anvendt simulation i min undervisning. Her jeg givet eleverne en opgave, hvor der er beskrevet en problematik fra praksis i form af en case. Eleverne skal så løse problemstillingerne i casen ved simulation, som de filmer. Jeg har på forhånd i opgaven nedskrevet hvilket teori jeg gerne vil se anvendt i deres simulation, det kunne f.eks. være konfliktnedtrappende kommunikation, anerkendende kommunikation mm. Disse teorier skal eleverne vise i deres simulation. Efter filmningen laver eleverne en debriefing, hvor de finder eksempler fra deres film, hvor teorien kommer til udtryk. Her kan de bruge teknologien thinklink, til at sætte deres kommentarer ind i deres film. Dettes gøres via skærmprint. Jeg tænker at dette er en måde, hvor man kan komme uden om den store skriftlighed, der eksisterer på uddannelsen for tiden.

Jeg tænker også at denne metode kan minimere nogle af de udfordringer, som jeg i forrige indlæg beskrev i samspildelen. Altså at eleverne fravælger de fagligt svage elever i projektarbejde baseret på, at nogle elever ikke er stærke skriftligt. Ved simulation anvender eleverne teorien i stedet for at skrive om den, det kan også give eleverne er større forståelse af teorien. Dette smitter også af på elevernes drivkraft.

Jeg tænker at digitale teknologier skal være en del af didaktikken og kan være med til at afhjælpe nogle af de læringsmæssige udfordringer, som jeg står i, i min hverdag som underviser.

Min egen undervisningspraksis med baggrund i Illeris' ideer om læring

Jeg er underviser på pædagogisk assistent uddannelse, jeg underviser i de uddannelses specifikke fag så som; psykologi, pædagogik, kommunikation, natur/udeliv m.fl.

Jeg har gennem de sidste to år primært undervist voksne elever, der er over 25 år og har minimum to års erfaring fra praksis. De voksne elevers uddannelse er forkortet ift. den ordinære uddannelse, da de allerede har praksiserfaring. Eleverne oplever at uddannelsen er hård og, at der er meget at lære på den tid de er på skolen. De efterlyser ofte mere tid til at fordybe sig i forskellige temaer og læringsprocesser.

Hvis jeg skal reflektere over Illeris’ ideer om læring ift. min egen praksis, så ser jeg læringsmæssige udfordringer i alle Illeris’ tre kernebegreber.

Indhold: Viden, forståelse og færdigheder. Her oplever jeg at mine elever starter på uddannelsen med meget forskellige viden- og færdighedsniveauer. Nogle elever er over 50 år når de starter på uddannelsen, deres færdighedsniveau er stort, men til gengæld er det lang tid siden de har gået i skole. Det tager dem ofte lang tid at ”knække koden” til at tage uddannelse og det fylder meget læringsmæssigt for dem. Modsat har jeg også haft elever, der har en mellemlang videregående uddannelse allerede inden de starter. Disse elever kender ”koderne” til uddannelse og buldre derudaf. Elevernes vidt forskellige forudsætninger kræver, at jeg som underviser kan differentiere ift. forskellige aktiviteter. Hvilket fører mig videre til Illeris begreb om:

Drivkraft: Jeg oplever at de voksne elever har en stor drivkraft og motivation når de starter på deres uddannelse. De vil det enorm gerne og bruger ofte meget mere tid på læsning og lektier end der tænkes/påkræves. Ofte må jeg som underviser, huske eleverne på at holde weekend sammen med deres familier. Ofte bruger eleverne denne uddannelse til at starte på en frisk ift. til tidligere skolemæssige erfaringer. Mange af eleverne har dårlige skolemæssige erfaringer med sig og qua deres alder og erfaring vil de nu gerne udover disse dårlige erfaringer. Derfor oplever jeg en stor læringsmæssig drivkraft hos de voksne elever, men samtidig også mange følelser forbundet med læring. Disse følelser udspiller sig i dårlig selvtillid ift. til læring og mange elever har svært ved at tro, at det de byder ind med læringsmæssigt er godt nok. Hvilket fører mig hen til Illeris sidste begreb.

Samspil: Består af to niveauer, det nære sociale niveau og på den anden side det overordnede samfundsmæssige niveau. På det nære sociale niveau, er det de samspilssituationer der udspiller sig i klasserummet eller i arbejdsgrupper. Her oplever jeg som underviser på de ”voksne” hold, at der udspiller sig en enorm konkurrence mellem eleverne, det gælder om at komme i gruppe med dem, med det høje faglige niveau. Jeg oplever at eleverne i gruppearbejde ekskluderer hinanden fra grupperne møntet på faglighed og især de tosprogede elever, der kan have sproglige udfordringer, bliver frasorteret i denne proces. Jeg tror dette sker på grund af det overordnede samfundsmæssige niveau. Her tænker jeg på de karakterkrav som uddannelsessystemet er bygget op omkring, samt den karakter-diskurs der eksisterer i vores samfund, hvor det er 12-tallet der tæller.

Illeris mener at der i læringens processer og dimensioner, er nogle fundamentale forhold ift. læringens struktur. Han mener at der er to processer, som begge er aktive når der sker læring.  Det er samspillet mellem individ og omgivelser. Al læring har et individuelt og et socialt aspekt og disse ændre sig hele tiden. Individet ændre sig i takt med alder og erfaring og det sociale aspekt ændre sig i takt med samfundet og det erhverv eleverne kommer fra. Derfor er jeg som underviser nød til at reflektere over de individuelle, de sociale og samfundsmæssige sider af læringen, når jeg tilrettelægger undervisningsforløb. Jeg kan som underviser bruge Illeris tanker, når jeg planlægger min undervisning og hvilke didaktiske principper jeg vil bruge. Jeg kan reflektere over hvordan jeg får Illeris tre dimensioner repræsenteret i min undervisning. Her tænker jeg for eksempel undervisningsdifferentiering og deltagerstyring for at ramme indholdet og drivkraften. For at fremme samspilsdimensionen kan jeg medtænke praksisnærhed og medtage problemstillinger fra virkeligheden. 

Samfund og dannelse

Læringteoretisk problemstilling

Jeg er  underviser på pædagogisk assistent uddannelse. Jeg underviser primært på voksenhold EUV-1 elever, det er elever på over 25 år med min. 2 års erhvervserfaring. Jeg oplever at der på holdene, er meget stor forskel på elevernes faglige niveau. Det skaber polarisering i klassen, især ved gruppedannelse, hvor de fagligt "svage" elever bliver fravalgt eksempelvis ved gruppedannelse. Der er elever, der har meget svært ved at formulere sig på skift, jeg har oplevet elever, som slet ikke er i stand til dette.
Dette dilemma kræver at jeg som  underviser er i stand til at differentiere undervisningen, så den tilgodeser den enkelte elev. Jeg vil gerne undersøge om, jeg kan bruge forskellige teknologiske hjælpemidler, der tilgodeser den enkelte elev.

Præsentation Flemming Rasmussen

Flemming er 62 år og arbejder som underviser i kursusenheden på SOSU C. Han er koordinator og underviser primært på portøruddannelse.
Flemming har mange uddannelser bag sig, først som maskinarbejder på B og W og senere som sygeplejerske. For at opkvalificere sig som underviser, har Flemming taget mange erhvervspædagogiske uddannelser og kurser.
Flemming er god til at formidle svær teori til en den praksis, som kursisterne kan forholde sig til. Han kan godt lide at flytte sine kursisters grænser og forforståelser. Flemming bruger allerede mange teknologiske værkstøjer i sin undervisning.
Flemming vil gerne blive klogerer på teorien omkring flippes classroom.