Jeg vil i dette indlæg komme med bud på hvordan digitale
teknologier kan dæmme op for nogle af de læringsmæssige udfordringer som
beskrevet i mit tidligere indlæg https://mathildesdigiblog.blogspot.dk/2018/01/min-egen-undervisningspraksis-med.html.
I forhold til indholdsdelen som indeholder elevernes viden,
forståelse og færdigheder, tænker jeg at digitale teknologier, vil kunne dæmme op
for nogle af de udfordringer, som jeg oplever som underviser. Jeg oplever store
faglige forskelle mellem mine elever. Jeg har flere tosprogede elever, som kæmper med det
danske sprog og specielt det skriftlige giver dem store udfordringer. På
pædagogisk assistent uddannelse skal eleverne skrive 5-6 skriftlige projekter
på 3-7 sider. Jeg kunne godt tænke mig, at eleverne ikke skulle lave så mange
skriftlige projekter. I stedet kunne man konvertere nogle af de skriftlige
projekter om til projekter, hvor eleverne ”gør” teorien. Jeg har med stor
succes anvendt simulation i min undervisning. Her jeg givet eleverne en opgave,
hvor der er beskrevet en problematik fra praksis i form af en case. Eleverne
skal så løse problemstillingerne i casen ved simulation, som de filmer. Jeg har
på forhånd i opgaven nedskrevet hvilket teori jeg gerne vil se anvendt i deres
simulation, det kunne f.eks. være konfliktnedtrappende kommunikation,
anerkendende kommunikation mm. Disse teorier skal eleverne vise i deres
simulation. Efter filmningen laver eleverne en debriefing,
hvor de finder eksempler fra deres film, hvor teorien kommer til udtryk. Her
kan de bruge teknologien thinklink, til at sætte deres kommentarer ind i deres
film. Dettes gøres via skærmprint. Jeg tænker at dette er en måde, hvor man kan
komme uden om den store skriftlighed, der eksisterer på uddannelsen for tiden.
Jeg tænker også at denne metode kan minimere nogle af de
udfordringer, som jeg i forrige indlæg beskrev i samspildelen. Altså at
eleverne fravælger de fagligt svage elever i projektarbejde baseret på, at
nogle elever ikke er stærke skriftligt. Ved simulation anvender eleverne
teorien i stedet for at skrive om den, det kan også give eleverne er større
forståelse af teorien. Dette smitter også af på elevernes drivkraft.
Jeg tænker at digitale teknologier skal være en del af
didaktikken og kan være med til at afhjælpe nogle af de læringsmæssige
udfordringer, som jeg står i, i min hverdag som underviser.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar