Eksamen del 1 - Læringsteoretisk problemstilling


Kontekst
Jeg underviser på pædagogisk assistent-uddannelse på SOSU C. Jeg underviser primært på EUV-1-hold, men har også undervisning på ordinære EUD-hold. Jeg underviser bredt i alle de uddannelsesspecifikke fag. Uddannelsen er opbygget i temaer, hvor kompetence- og fagmål indgår.

Læringsteoretisk problemstilling
En af de udfordringer jeg møder i min dagligdag som underviser er forholdet mellem teori og praksis. På de ordinære hold har eleverne sjældent praksiserfaring, når de begynder uddannelsen. Det kan derfor være svært for dem at omsætte teori til praksis, da de ikke har kendskab til praksis. Jeg oplever derfor, at det kan være svært at motivere eleverne til læring, da de ikke kan se meningen med det.

Hvordan kommer problemstillingen til udtryk hos eleverne.
Det kommer til udtryk ved at nogle elever kan have svært med at forstå teorien, de kan ikke omsætte teorien til praksissituationer. F.eks. hvordan bruger man anerkendelse som pædagogisk metode, det kræver en abstrakt tænkning at kunne omsætte teorien til praksis. Mange af eleverne har helle ikke meget kendskab til praksis, hvilke gør det endnu sværere. Dette fører til at nogle mangler motivation i undervisningen, da de ikke kan se meningen med det der undervises i. På SOSU C undervises der tematiseret, men der er stadig undervisere der ”holder” på deres fag, så fagene ikke spiller kollarborativt ind i hinanden. Dette er også medvirkende til at eleverne mangler motivation, da fagene derfor ofte bliver teoritunge og ikke praksisnære. Meget teori går igen i de forskellige fag, så eleverne oplever til tiden, at få gennemgået den samme teori flere gange, bare i forskellige fag.


Læringsteori

Illeris læringstrekant

Jeg vil anvende Illeris læringstrekant i løsningen af min læringsteoretiske problemstilling. Det indhold der skal læres skal give mening for at fremme drivkraften, altså motivationen for at opretholde psykisk balance. Mit mål er at højne motivationen og læringen hos eleverne, derfor skal indholdet også give mening. Hvis eleverne ikke kan se meningen med det der læres, hvis der ikke kan ses en mestring og progression i læringen, kan manglende motivation og vilje komme til udtryk. Illeris anskuer læring som både et individuelt og socialt anliggende og begge dele ændre sig hele tiden. Al læring har to forskellige processer. Em samspilsproces mellem individet og dets omgivelser og en tilegnelsesproces, der altid omfatter en indholdsdel og en drivkraft og derved fremkommer læringens tre dimensioner Indhold, drivkraft og samspil.

Indhold: viden, forståelse og færdigheder. For at tilstræbe læring skal det give mening.

Drivkraft: Denne dimension består af motivation, følelser og vilje til læringen, målet er psykisk energi for at gennemfører en læreproces.

Samspil: Handling, kommunikation og samarbejde. Individets samspil med den sociale og materielle verden. Det foregår på det nære sociale niveau, hvor samspilssituationen udspiller sig fx i et klasseværelse eller i en arbejdsgruppe, og på den anden side det overordnede samfundsmæssige niveau, der sætter præmisserne for samspillet.



To forskningsrapporter ”Læring der rykker” og ”Unges lyst til læring”

Da motivationen er en af de afgørende faktorer, for at skabe læring vil jeg inddrage forskningsprojekterne ”Læring der rykker” og ”Unges lyst til læring”. Begge forskningsprojekter har undersøgt, hvad der motiverer unge til læring.
Jeg vil inddrage Lundbys og Hutters model fra ”Læring der rykker”. Modellen inddrager fire faktorer, der fremmer motivation og læring.

Mestring, læring og progression, som handler om den individuelle elevs oplevelse af mestring og progression, herunder arbejdet med personlige læringsmål, opbygning af læringsidentitet, adgang til feedback og støtte, selvdisciplin, opgavefokusering og FLOW.

Relevans, anvendelse og formål, som omhandler relevansen af det eleven lærer på uddannelse (fagligt og personligt)

Socialt klima, relationer og tilhør, omhandler elevernes samarbejde og sociale liv på uddannelsen.

Indflydelse, autonomi og deltagelsesmuligheder, Omhandler hvordan eleverne inddrages som medskaber i forhold til egen uddannelse.

Fra forskningsrapporten ”Unges lyst til læring” er jeg dykket ned i de anbefalinger der er udstukket ift. at motivere unge til læring og uddannelse.

·         Inddragelse
·         Blive set som motiveret
·         Mening med indholdet
·         Materielle vilkår
·         Underviserens motivation¨

I forbindelse med dette forskningsprojekt er der udgivet en bog, hvor 12 eksperter om unges motivation for læring og uddannelse - set i lyset af brydninger og forandringer, der præger samfundet, uddannelsesverdenen og ungdomslivet. Birgitte Holm Sørensen (professor ved institut for læring og filosofi) peger i denne bog på at man kan styrke deltagerperspektivet og elevernes motivation ud fra følgende:

·         ved at udvide elevernes muligheder for selv at skabe noget
·         Læg op til socialitet, det er et ”os” og ikke et mig”
·         Konkurrenceelement
·         Brug digitale medier, brugen virker i sig selv motiverende
·         Gentænkt underviserrollen, både sætte rammerne og lade eleverne selv designe deres læreprocesser, begge parter er didaktiske designere.

Didaktiske overvejelser

Jeg vil tage afsæt i Bang og Dalsgaards (2005) artikel Samarbejde – kooperation eller kollaboration? Denne tydeliggør hvordan kollaboration ses som et samarbejde, hvor deltagerne er fælles om at løse en arbejdsopgave, arbejder sammen mod et fælles mål og er indbyrdes afhængige. I et Kollaborativt samarbejde er der fokus på processen, det er her udvikling og læring sker. Vidensdelingen – være fælles om.





E-didaktiske overvejelsesmodel

Kollaborativt samarbejde støtter en socialkonstruktivistisk opfattelse af læring som en fælles konstruktion af viden (Bang og Dalsgaard).  Fører hen til den socialkonstruktivistiske e-læringsform, læringen tager afsæt i praksisfællesskaber omkring stoffet. Lær selv sammen med andre (e videnscenter).
Bang og Dalsgaard redegør for at læring som støtter en socialkonstruktivistisk opfattelse af læring som en fælles konstruktion af viden indebærer et højere lærings- og bevidsthedsniveau end koopration (kognitivistisk opfattelse af læring som overførsel af viden)





Eksamen del 2.2 Praktisk IT-baseret produkt

Lavet med Padlet

Eksamen del 2.1 - Praktisk IT-baseret produkt

Undervisningsforløb - "Inklusion i den pædagogiske praksis"


Temaet varer fem dage

Fagene spiller kollarborativt ind i hinanden, fagene er altså vævet ind i hinanden.

Undervisningsforløbet er tilrettelagt som tilstedeværelsesundervisning, der er delvist medieret af digitale medier. (Pasgaards definition e-videnscenter) Jeg tænker at e-læring kan bidrage positivt til læringen i dette tema, da de digitale medier med til at gøre undervisningen praksisnær.

Jeg vil bruge simulationsundervisning, da dette bringer praksis ind i teorilokalet og danner godt fundament for refleksion. Det er min erfaring at praksisnærhed kan motivere eleverne til læring. Den viden, der står beskrevet i bogen, kan være svær at læse sig til. Gennem simulation vil eleverne bedre kunne forstå meningen og se sammenhængen mellem det tekstbeskrevne, og deres praksis. Når jeg inddrager eleverne aktivt i processen, og de oplever medindflydelse, forventer jeg at en positiv udvikling af motivationen. 

Video:
Til simulationsopgaverne skal eleverne filme ud fra de cases jeg har stillet op. De filmer med Ipads som skolen har til rådighed. Jeg har endvidere booket stativer og mikrofoner. Videoerne filmes i learninglab, så der opstår en praksisnærhed. Videoer klippes sammen eks. i WeVideo eller andre programmer, digilab er til rådighed. Videoerne uploades i den fælles padlet, der er udarbejdet til temaet. Manuskript til simulationsfilm udarbejdes i google docs, så alle gruppemedlemmer er en aktiv del af udarbejdelsen.

Padlet:
Jeg er inden temaet udarbejdet en padlet for temaet, den fungerer som en online skrive- og arbejdsflade(opslagstavle), den skal bruges til fælles debat, vidensdeling og dokumentere gruppens arbejde. Padletten er et kollarborativt værktøj, da alle elever i klassen har ansvar for den fælles konstruktion af padletten. Efter temaet skal padletten stå tilbage som et værktøj, hvor eleverne kan gå tilbage og hente viden. Eleverne er altså indbyrdes afhængige af hinanden i udarbejdelsen af padletten, da den skal ses som en fælles konstruktion af viden. I Padletten bliver viden konstant diskuteret, bearbejdet og kan rekonstrueres, hvilket også er tanken i at arbejde kollarborativt (Bang og Dalsgasrd)
Jeg vil løbende gennem forløbet give formativ evaluering på padletten.

Thinglink:
Bruges til at analysere både udleveret film, samt elevernes egne film. Teorien som skal ses og analyseres på i filmene bliver visuelt meget konkret og tydelig. Eks. Det Nonverbale sprog eller ergonomise principper. Derved hjælper teknologien til at teorien bliver praksisnær.

Kahoot
Bruges til at samle op på temaets sidste dag. Eleverne udarbejder selv spørgsmål og quizzer hinanden.


Eksamen del 3 - Blev min problemstilling løst?

Hvordan gik det så med min læringsteoretiske problemstilling? 


Løsning:
Når eleverne vha. digitale teknologier kan tilgå teorien på en praksisnær måde, håber jeg at der sker noget med forståelsen af den teori de skal igennem. Når jeg stiller opgaven åbent og eleverne dermed selv blive medskabere af produktet og dets indhold er det min forventning, at deres motivation højnes iom. at undervisningen giver mening for dem. De kan få øje på hvad de konkret skal bruge teorien til ude i praksis. Teknologien Thinglink er medvirkende til at eleverne kan anvende teori og få øje på teorien på en visuel møde f.eks. i faget kommunikation. Jeg håber at jeg ved brug af denne teknologi, at jeg kan løse udfordringerne eleverne har med forholdet mellem teori og praksis. Jeg er af den overbevisning og med en (lille) erfaring at jeg fastholder eleverne i deres læring og at den er meningsskabende, hvilket vil styrke deres drivkraft og motivation. Ved at gøre eleverne ansvarlige for udfyldelsen af padletten, er det mit håb og min oplevelse, at samspilsdimensionen og drivkrafdimensionen styrkes og eleverne udvikler socialitet.

Teknologierne: 
Eleverne skal have adgang til viden når de har brug for den (Padlet)
Eleverne skal have adgang til viden af flere kanaler (padlet, docs, thinglink, youtube)

Evaluering:
Som undervisere indtager jeg en konsulentrolle ift. eleverne og det er vigtigt for deres læring, at der er synlig progression. Dette vil jeg synliggøre ved feedup, feedback og feedforward. Dette foregår i grupperne, men også kollarbortivt på padletten. Ud over det, vil jeg som underviser også udvise engagement, motivation og troværdighed, da det ligeledes er vigtige faktorer.

Transfer: 
Det er mit håb, at eleverne når de kommer i praktikforløb eller efter endt uddannelse kan skabe transfer. At de kan genkende elementer fra undervisningen/simulationen som de kan bruge i situationer ude i praksis (nær transfer – stor lighed – identiske elementer). Undervisningen/simulation i konflikter og vold som udtryksform håber jeg både skal skabe en nær og fjern transfer (få ligheder, færre identiske elementer)

Perspektivering:

  • Fremadrettet Løser digitale teknologier elevernes udfordringer ift. motivation?
  • Kollarborativ temaundervisning og kollegaer? 
  • SOSU C’s IT politik